Fortsæt til indhold

Gadeløb på Hvidovres veje

”Nybolig Gadeløb 2016” på søndag - vær opmærksom på spærrede veje omkring friluftsbadet

Arkiv
Arkiv

Klubben håber på forståelse fra beboernes side og håber, at beboerne vil bruge lejligheden til at se en masse godt cykelløb i dagens løb. I eliteklassen, der køres kl. 13:40, vil der således være mulighed for at se nogle af de danske ryttere, der har deltaget i det netop afsluttet PostNord Rundt. Som noget nyt er der to motionsløb et for henholdsvis kvinder og et for mænd på programmet, hvor alle, der har en racercykel, kan deltage. Skulle man have lyst til at deltage i et løb på en lukket rute med førerbil, hvor sikkerheden er i top, kan man på klubbens hjemmeside HVIDOVRECYKLEKLUB.DK se, hvordan man tilmelder sig og øvrige praktiske detaljer. I målområdet vil der igennem hele dagen være diverse aktiviteter og boder, hvor der vil være mulighed for at købe kaffe, kage, vand og lidt at spise. Hvidovre Cykle Klub vil have en informationsbod, hvor eventuelle interesserede ungdomsryttere, motionsryttere eller eliteryttere kan komme og få information om klubben. Alle er velkomne og specielt børn og unge, som måske er blevet inspireret af sommerens Tour De France eller Post Nord Rundt og godt kunne tænke sig at prøve kræfter med landevejscykling, er meget velkomne. Tag gerne mor og far med og få en snak om, hvordan du kan starte cykeltræning i Hvidovre Cykle Klub. Hvidovre Cykle Klub håber, at det tilbagevendende gadeløb kan blive en rigtig Hvidovre begivenhed, hvor byens borgere gratis kan se elitecykelløb. Medbringes denne artikel byder vi på en kop kaffe eller en vand til de unge på dagen i målområdet. Info om klubben kan ses på hvidovrecykleklub.dk. Man kan også kontakte klubbens formand Jørgen Staun Jensen på formand@hvidovreck.dk

Info om ruten og afspærring

Den 14. august må der ikke parkeres på følgende veje i tidsrummet kl. 8.00 - 19.00. Præstemosen, Møllehøjvej, Kirkebroen, Ørager, Grønskifte samt dele af Rebæk Allé. Beboere i området vil på dagen blive anvist ind- og udkørsel af området, således at cykelløbet kan afvikles sikkert.sport