Fortsæt til indhold

Straffet efter personlige fejl

Avedøres unge hold spillede i perioder rigtig fornuftigt - møder Herlufsholm hjemme på lørdag kl. 13

Arkiv
Arkiv

- Jeg synes, vi mistede grebet, da Ledøje udlignede efter frispark, som var godt sparket ind, kommenterede træner Uno Apold. - Vi havde forberedt os på at lukke de små områder ned, som Ledøje er dygtige til at spille i, men kunne ikke holde niveauet. Med mange unge spillere på holdet, kommer der udfald undervejs, og dem blev vi straffet for. Selvom vi var bagud 1-2 ved pausen, var vi enige om at gå til 2. halvleg med troen på at gøre det, som vi gjorde godt i starten af kampen. Det lykkedes til dels, og vi fik lagt et fint tryk på Ledøje. Især vore kanter fungerede fint, og vi rejste os som hold. Ledøje fik så tilkendt et straffespark og bragte sig foran 3-1, og der gik gassen lidt af ballonen. I slutfasen blev det 4-1, og det var så det.... - Alt i alt kom vi med en god energi, og kan vi lære af vore fejl og minimere dem, er vi nået langt. Vi er stadig et stykke fra fysisk, men det er betingelserne i de fleste klubber, hvor man ikke har spillere på kontrakt. Jeg er ret fortrøstningsfuld og glæder mig til at se holdet udvikle sig. Vi er mange nye, der skal finde sammen. I forhold til sidste gang, vi mødte Ledøje stillede vi kun med tre gengangere... Avedøre havde fire debutanter: målmand Olalaye Muftau, Yaqoob Butt, Mathias Christensen og Phillip Bo Henriksen. Der var mange fra sidste års trup, der ikke var til rådighed. Fem spillere forlod Avedøre i sommerpausen. Mod Ledøje var der afbud fra målmand Rasmus Siggaard, Jacob Abildgaard, Niklas Myhrmann, Lucas Knudsen, Kim Gurskov og Simon Duer, der starter i denne uge. Chris Lindskow og Sebastian Tan valgte 2-3 dage før kampen at melde fra. Nu gælder det næste uge først LP-kampen på hjemmebane mod B1908 onsdag kl. 18.30 og lørdag igen hjemme kl. 13.00 mod oprykkerne Herlufsholm kl. 13.00.ebo