Bragede ind i rollator og stjal 400 kroner fra borger
Odenseaner var ved at gå over et fodgængerfelt, da ung mand begik tyveri
Et yderst bizart tyveri udspillede sig i lørdags kl. 08:15 i Nørregade.
En ung mand bragede sin cykel ind i en borgers rollator, der var i gang med at gå over et fodgængerfelt.
Efterfølgende påstod cyklisten, at den uskyldige person var årsag til, at cyklen blev ødelagt, så vedkommende skulle punge op med 400 kroner.
Forurettede blev derfor forskrækket og tog sin pengepung frem. Manden stjal 400 kroner og forlod stedet.
Han beskrives som dansk af udseende.
Samme tyveri dagen efter
Søndag omkring kl 10. skete et lignende tyveri i Slotsgade.
Den gang stjal en mand 250 kroner fra en borgers pengepung og forlod stedet.
Manden beskrives som 45-55 år og dansk af udseende. Iført orange trøje, blå bukser og cyklede på en sort herrecykel.
Fyns Politi kan kontaktes på tlf. 114, hvis du ved noget om de frække tyverier.