Undersøgelser mig her og der

Så skal vi til det igen. Altså til at se, hvordan Hvidovres skoler ligger i den årlige CEPOS-undersøgelse. Mit mæthedspunkt for den slags undersøgelser er dog mere eller mindre nået, og jeg må efterhånden bare trække lidt på skuldrene over dem. I følge CEPOS er undervisningseffekten i Hvidovre under 0. Det er ikke godt, forstås det, fordi kommunens skoler således ikke har været i stand til at udvikle eleverne nok fagligt. Eller, eleverne har ikke levet op til den forventelige udvikling. Trivslen går det heller ikke så godt med, sådan gennemsnitligt set. Det er en balancegang at forholde sig til den slags undersøgelser. På den ene side nytter det ikke at fornægte, på den anden side er det virkelig svært at se det enkelte barn i den slags undersøgelser. Det ændrer dog ikke på, at jeg ikke bryder mig om, at forældre og børn i tide og utide skal deltage i trivselsmålinger og andre skematiserede beskrivelser af dagligdagen og deres læring i skolen. Jeg har med andre ord ikke lyst til at lade mig styre af målinger, som et eller analyseinstitut har udformet - og det gælder sådan set både kommunens overoptimistiske trivselsmålinger og CEPOS' lidt mere negative målinger. Jeg er med på, at trivsel er afgørende for vores børn, men succesen må være, når vi som forældre kan mærke, om vores børn trives. Det er klart, at der altid er perioder, hvor det ikke går fantastisk, men hvis det overordnede billede er, at vores børn går glade i skole og kommer hjem med en fornemmelse af, at de har rykket sig lidt - og at de får skabt nogle relationer, som gør dem glade (ikke med alle, men bare med nogle), så skal det nok gå. Så ta’ de der undersøgelser med et gran salt og tal med børnene om de trives. Hvis de ikke gør, så læg ikke hele ansvaret over på skolen, men håndter problemet - gør noget ved det.