Tysk bilist påkørt i Henne
Nina Møller
Der var et mindre færdselsuheld på Strandvejen på Hennebysvej i Henne. En 61-årig kvindelig bilist fra Oksbøl kørte ind i en bil ført af en 80-årig kvinde fra Tyskland, da tyskeren skulle svinge til venstre.
Begge kørte ad strandvejen med en fart af cirka 60 kilometer i timen. Ingen af kvinderne kom noget til skade, men da de var uenige om hændelsesforløbet, blev Varde Politi tilkaldt og optog rapport klokken 13:34.
Hvis man bliver involveret i et færdselsuheld med en udlænding og ikke kan finde frem til vedkommendes forsikringsselskab, eller hvis der er tale om en flugtbilist, kan man henvende sig til den internationale garantifond DFIM og få hjælp. Se https://dfim.dk/dansk.