Fartsyndere på vandscooter får bøde
To unge mænd sigtet for ulovlig sejlads på vandscooter
Mikkel Hansen
Politiet har den seneste tid modtaget flere klager over vandscootere, der sejler for stærkt i havnebassinet.
I går aftes lykkedes det så ordensmagten at få fat i to unge mænd, der havde sejlet stærkt ud for Sønderborg Slot.
Politiet fik fat i de to mænd på henholdsvis 22 og 24 år, da de kørte væk fra vandet med vandscooterne på en trailer.
Det udløser en bøde til de to mænd.
Den 22-årige, der kørte bilen, kan se frem til en ekstra bøde. Han er nemlig tidligere frakendt kørekortet, oplyser politiet.