Forløsning for alle i Avedøre
Det nye unge mandskab fik den første og fortjente sejr
- Vi scorede igen et tidligt mål, da Abdullah Thamer Jassem bragte os foran allerede efter syv minutters spil, og det er meget positivt, kommenterede træner Uno Apold efterfølgende. - Vi havde til kampen fokus på at bevare balancen og strukturen på holdet, da det giver os bedre muligheder for at agere, når vi oplever modgang. Det lykkedes til dels. Vi lukkede helt unødvendigt Herlufsholm ind i kampen, men formåede at svare godt igen, da indskiftede Simon Boe Nielsen bragte Avedøre foran 2-1 efter godt forarbejde af Jack Overby. Fem minutter senere scorede Bjørn Jensen på et skud fra distancen, og via den ene opstander strøg bolden i mål. Det boostede holdet, og med små 20 minutter tilbage tegnede det meget tilfredsstillende... - Desværre fik tilbagevendte Jacob Abildgaard begået et straffespark med 10 minutter tilbage. Det blev udnyttet, og så blev vi lagt under pres. Men holdet red stormen af og fik en dejlig og velfortjent sejr... - Jeg var meget glad for at have Jacob Abildgaard tilbage i truppen. Han bragte ro i centerforsvaret, og med forhåbentlig Niklas Myhrmann og Simon Duer tilbage i truppen til næste opgør ude mod B 1908 bliver der lidt mere konkurrence om pladserne. Det er godt, fordi det udvikler alle. Man skal være skarp hele tiden, når en holdkammerat ånder en i nakken... - Der var ros til hele holdet og især til de unge, som bibringer holdet en god energi. De nye, der er kommet til, er faldet godt til blandt de spillere, der valgte at blive i klubben. På lørdag gælder det B 1908, der sendte os ud af pokalen i sidste uge. Det bliver en spændende kamp, hvor vi nok spiller lidt anderledes i forhold til det første opgør...