Fortsæt til indhold

Ny medindehaver af lokal Danbolig

Arkiv
Arkiv

Han er født og opvokset i Vordingborg. Efter skoleuddannelsen, tog han 3 år på Handelsskolen og tog herefter den 2 årige finansøkonomuddannelse. Herefter var det ud på jobmarkedet, og som finansøkonom kunne det gå flere veje, men det blev Home på Lolland & Falster, som var opstarten på ejendomsmæglervejen. Han kunne godt lide branchen - det gav mulighed for at komme ud og møde en masse mennesker og så bruge sin viden til at vejlede folk til det rette huskøb. Efter et par år hos Home fik han tilbuddet om at komme til danbolig på Møn. Indehaverne havde brug for en frisk og driftig ejendomsmægler, og så slog han til. De havde i forvejen fire afdelinger på Sjælland og da der i 2012 så skulle udvides til det fynske med flere afdelinger i Odense, tog Rasmus Bech springet over Storebælt og blev etableret i Odense med ansvar for salg af andelslejligheder og ejerlejligheder. Efter 1 år i det fynske blev han daglig leder og medindehaver i deres Lejlighedsbutik. I 2016 skulle der så ske noget igen. Pladsen som daglig leder i danbolig Hvidovre blev ledig, og Rasmus slog til. Nye udfordringer tæt på hovedstaden var ikke at kimse af. Han har lidt kendskab til Hvidovre i forvejen, idet har familie på Vojensvej. Rasmus har endnu ikke stiftet familie, så han nyder godt af at kunne se sin søster og nevø så tit som muligt. I sin fritid har han altid dyrket fodbold og det har fulgt ham siden barndommen - men som årene er gået, så synes han mere og mere om 3. halvleg. Derfor søger han nu efter en god klub, hvor man spiller lidt bold, men også hygger sig bagefter og har et godt sammenhold. - Det med at have det godt og sjovt, det har jeg altid prioriteret meget højt - både på arbejdet og i fritiden, siger Rasmus Bech - God stemning på arbejdspladsen smitter også af på kunderne. Jeg elsker god kunde- og personalepleje og hvis man altid sørger for at have nogle glade og tilfredse kunder og medarbejdere, så har man også en glad og tilfreds ejendomsmægler. Rasmus sætter meget fokus på at levere høj kvalitet, være ærlig overfor alle og holde det man lover, så skal man nok nå langt...