Samira Darawshe signerer sin bog i Bog&Ide
Arkiv
Den 48 årige muslimske Samira Darawshe fra Varde har udgivet bogen I Danmark må du ikke slå dine børn, og torsdag den 11. august kommer hun til Bog & Ide i Varde og signerer sin bog mellem klokken 15 – 17.
Samira blev i 2003 familiesammenført til Danmark, gik på sprogskole, og uddannede sig i Danmark og slutteligt købte familien også eget hus. På grund af den fysiske børneopdragelse i hjemmet endte hun i 2011 med at få tvangsfjernet sine børn. Hun blev skilt og oplevede isolation.
I bogen skriver hun om en flygtnings syn på Danmark. I dag arbejder hun som laborant og som tolk og kulturformidler hos flere kommuner, hvor hun hjælper socialrådgivere, danskere og flygtninge med bedre at forstå hinanden. Bogen er udkommet på forlaget Mellemgaard.