Fortsæt til indhold

Voldelig weekend i Odense City

Arkiv
Arkiv

Hvis man troede, at sommeren lagde en dæmper på trangen til at begå ulovligheder, kan man godt tro om igen. Det gik bestemt ikke stille af sig i Odense denne weekend.

Udover indbrud, tricktyveri og hærværk måtte politiet lørdag og søndag tage sig af en anseelig mængde røverier og voldsepisoder. Her er et lille udpluk fra politiets døgnrapport.

  • Lørdag aften omkring kl. 18 blev en person stukket med en kniv ved Thriges Plads. Personen fik alvorlige skader af overfaldet.
  • Natten til lørdag opstod kl. 01.30 et masseslagsmål foran Albani Apotek i bymidten. Fire ofre fik skader, mens fire gerningsmænd forlod stedet i en lysegrøn bil.
  • Dronningensgade dannede natten til søndag ramme om endnu et overfald, da to personer helt umotiveret blev overfaldet af en gruppe på 5-6 personer. Gerningsmændene sprøjtede blandt andet peberspray i øjnene på ofrene.
  • Helt galt gik det ved Café Kræz natten til søndag, hvor cafeens dørmænd omkring kl. 02 blev angrebet af seks personer iført hætter/huer, maskering for ansigtet og handsker. Personerne medbragte træbat og peberspray. Dørmændene fik skubbet døren indtil cafeen så meget i, at personerne ikke kunne komme ind. Der blev i stedet sprøjtet peberspray ind af sprækken i døren. Da personerne ikke kunne komme ind til dørmændene begyndte de at smadre alt ude foran stedet. Personerne kørte fra stedet på scootere i forskellige retninger.
  • Lørdag aften kl. 19.30 blev en person, der netop havde hævet penge i banken på Risingsvej, passet op af fire afrikansk udseende personer, som væltede ham om på jorden og stjal pungen med pengene.