Fortsæt til indhold

Stemningsfuld vinmesse for entusiaster

Der bydes igen på vinmessen Garagevin i Dansk Vincenter på Byvej - smag 200 kvalitetsvine

Arkiv
Arkiv

- Vi har aldrig lavet en egentlig definition på, hvad Garagevin er, men populært sagt er Garagevine vin fra små uafhængige importører med fokus på kvalitet - og ikke de “brandede” konsumvine. Garagevine er typisk vine med personlige historier fra vinbønder, der har lagt al deres sjæl og nerve i de vine, de fremstiller. De har alle et engagement og en passion, som vi mener der kan smages i den vin, de fremstiller, siger formand for foreningen af danske vinimportører Svend Leth-Møller. En af de helt store oplevelser på Garagevin er også, at de 20 udstillere står under hver sin pavillon ude i vinmarkerne her hos Dansk Vincenter. Dette er med til at give en helt speciel stemning. Du får rig lejlighed til i ro og mag at komme rundt og smage - og samtidig få en god vinsnak med de mange dygtige og vidende udstiller. Man kan få mere info hos formanden for foreningen af danske vinimportører, Svend Leth-Møller på tlf. 20 33 12 25. Billetter á kr. 150,- købes på billetlugen.dk, eller i dørsalg til 200 kr.

“Garagevin” - årets vinarrangement hos Dansk Vincenter med bl.a. vinsmagning, udstillere og kulinariske fristelser.