Fortsæt til indhold

Black Door Parole spiller til Danmark Dejligst

Lokalt rockband havde ikke regnet med at vinde bandbattle og dermed et job til Danmark Dejligst i Byparken

Arkiv
Arkiv

Når Danmark Dejligst den 19. august kommer til Byparken i Avedøre Stationsby, er der et lokalt band på scenen, som kan levere en musikalsk oplevelse, der med energi og sceneshow formentlig adskiller sig fra mange af de andre, der spiller til begivenheden. Det er det lokale band Black Door Parole, der i maj vandt bandbattle-konkurrencen om et job til Danmark Dejligst.

At bandet vandt battlen var dog ikke noget, som nogen af bandmedlemmerne havde regnet med.

- Vi ville egentlig bare teste noget materiale af, siger 25-årige Andy Hubert, der er trommeslager i bandet.

På samme måde havde bassist, 24-årige Danny Christiansen det, men bandets forsanger 28-årige Alex Samuelsen var dog ikke i tvivl om, at det var en god mulighed i at stille op i battlen.

- Jeg synes, det var en mulighed for at komme ud og markere sig, og måske være heldig at få en aftale, der kan skabe noget for os, siger han.
Læs mere om Black Door Parole i næste Hvidovre Avis