Fortsæt til indhold

Ny musikfestival starter i weekenden

Arkiv
Arkiv

På lørdag den 13. august ser en ny spændende musikfestival i Kolding kommune dagens lys.

Blue Bridge er en musikfestival der præsenterer musikere og bands, der alle har en forankring på Stenderup-halvøen syd for Kolding. Området Bjert/Stenderup har i gennem mange år været kendt for sit rige musikliv, men der har aldrig været en festival, der kunne samle musik-kulturen.

Der har været stor opbakning til ideen, blandt andet optræder alle bands og musikere gratis, for at støtte festivalen og de to initiativtagere til projektet og en større gruppe hjælpere, der har arbejdet i et halvt år på opgaven.
Festivalen præsenterer i alt 11 bands og løber fra kl. 12.00 til 24.00, og den finder sted på et naturskønt område på engen bag ved Bjert Kirke. Arrangørerne håber på, at et sted mellem 500 og 1000 mennesker besøger festivalen.