Fortsæt til indhold

Dans i det fri på onsdag

Arkiv
Arkiv

Denne dag er der hele to dansearrangementer, nemlig danseopvisning med Studio Jazz & Motion samt undervisning og opvisning i zumba. Mette Hamm, Jazz og Motion i Hvidovregade - giver opvisning med masser af glade børn - og opvisningen er til ære og minde om Caroline, som blev dræbt i en trafikulykke ved Damhussøen i 2013. Karoline var elev hos Hvidovre Jazz og Motion. Arrangementet foregår fra kl. 19.00 til 19.25. Fra kl. 19.30 til 21.00 vil Bettina Weilbach, der er uddannet hos Sonny Fredie Pedersen, give undervisning i Zumba. Hvidovre Kulturråd er arrangør, og satser på flot sommervejr og glæder sig til at se rigtig mange til nogle spændende timers danseunderholdning og -undervisning til dejlige og muntre melodier. Det er gratis og man er også velkommen til bare at komme og kigge på.