Fortsæt til indhold

Hvem skal have Esbjerg Kommunes Frivillighedspris 2016?

Kommunen tager nu imod indstillinger til årets frivillighedspris

Arkiv
Arkiv

Der er ingen tvivl om, at det Danmark, vi kender i dag, står meget stærkere på grund af alle de mange frivillige kræfter, der bliver lagt for dagen. Og det plejer da heller ikke at skorte på vinderkandidater til den årlige Frivillighedspris, men det skal endelig ikke holde dig fra at indstille din kandidat til Frivillighedsprisen 2016.
Sidste år løb Stafet for Livet med 1. præmien, Ungdommens Rødekors med 2. præmien og Ældresagen i Esbjerg med 3. præmien, men hvem, synes du, skal have den i år?
"De mange tusinde danskere, der hver dag gør et frivilligt stykke arbejde, er en kæmpe stor gave for vores samfund, og det er altid en svær, men også en dejlig opgave for Social & Arbejdsmarkedsudvalget at finde vinderen blandt alle de gode kandidater til årets Frivillighedspris. Alle de frivillige sociale foreninger gør en kæmpe forskel for mange mennesker, og på den måde er de alle sammen vindere," fortæller udvalgsformand Henrik Vallø i en pressemeddelelse.
Social & Arbejdsmarkedsudvalget vælger en 1., 2., og 3. plads blandt de indstillede kandidater, og 1. pladsen modtager 10.000 kr., 2. pladsen 5.000 kr. og 3. pladsen 2.500 kr.
Kender du en frivillig social foreninger, der har gjort en særlig indsats og fortjener påskønnelse, så vil vi meget gerne modtage din indstilling på b-a@esbjergkommune.dk senest den 22. august.