Sydbank Park flytter igen på havnen
Et godt sponsorsamarbejde sikrer en ny fodboldfest på havnen i Haderslev i aften
Mange husker med fryd tilbage på Europa Leauge kvalifikationskampen i polske Lubin. Ikke fordi man fysisk var med på udebanen, men fordi kampen blev set - og sejren fejret - sammen med andre glade fans på havnen i Haderslev.
I aften kan festen få en ekstra dimension. Det er igen lykkedes at få to kæmpestore fladskærme klar, tilladelsen til at sende er sikret og der er pølser på grillen og øl på køl. Og vejrguderne har meldt deres bidrag i form af årets varmeste dag.
Hvis spillerne så leverer i Prag, ja så vil festen da slet ingen ende tage.
Kampen i Prag fløjtes i gang klokken 20.00, men løjerne på havnen er i gang allerede fra klokken 18.00. Og der lokkes med happy hour mellem klokken 18 og 19.