Fortsæt til indhold

Udflugt til Esrum Kloster

- med Hvidovre Kirke tirsdag den 6. september

Arkiv
Arkiv

Esrum Kloster er et gammelt cistercienserkloster, som fik stor betydning som cisterciensernes åndelige centrum i Danmark. Efter en større restaurering åbnedes det i 1997 for offentligheden. Skiftende udstillinger fortæller om klosterlivet og middelalderen på klosteret. Både klostret og møllegården har butik med varer fra lokale producenter og europæiske klostre samt en café, og i klosterhaven finder man nogle af de urter, munkene havde med fra Frankrig til medicinfremstilling samt til madlavningen. - På vej op til Esrum kloster skal vi forbi Tikøb Kirke. Den er bygget af biskop Absalon og af munke fra det nærliggende Esrum kloster og er en af landets tidligste teglstensbygninger. Pris: 125,- kr. for bus (afgang fra Hvidovre Kirke), øl eller vand til egen madpakke, entré, kaffe og kage. Tilmelding til kirkekontoret på 36 75 55 05 eller adb@hvidovrekirke.dk.