Fortsæt til indhold

Fra rådhuset til Østre Plads

Bæredygtigt halmhus flyttes til Østre Plads og overtages af ungdomsskolen UngNord.

Arkiv
Arkiv

Odenses bæredygtige hus, Halmhuset, har det seneste år trukket nysgerrige i tusindvis på sin placering på I. Vilhelm Werners Plads ved siden af rådhuset i Odense.

Og nu skal Huset leve sit bæredygtige liv videre på en anden plads i byen. UngNord har ønsket at overtage Huset og give det nyt liv på pladsen på Danmarksgade 10 i Odense.

Tirsdag 23. august kl 20-02 løftes Huset op på en blokvogn og transporteres gennem byen til sit nye levested. Her er der etableret nyt fundament og gjort klart til at Huset kan re-etableres. Huset er bygget af frivillige med udspring i Odense Fødevarefællesskab og støttet af Fra Gade til Bys pulje til midlertidige aktiviteter samt en række private sponsorer.
O prindeligt var tanken, at det skulle pilles ned, når der skulle bygges videre på Thomas B. Thriges Gade.

Men i stedet har UngNord set en mulighed i at bruge Huset, som i Danmarksgade kommer til at ligge sammen med en række af ungdomsskolens andre aktiviteter.

- Vi synes Huset er et fantastisk projekt, og det ville være ærgerligt, hvis det ikke skulle leve videre, siger afdelingsleder Peter Albrektsen fra UngNord.

Ungdomsskolen vil blandt andet bruge Huset til valgfags-undervisning i bæredygtighed.