Politiet fanger flugtbilist
En 18-årig bilist stak af, efter han havde påkørt en 49-årig mand
Jonas Wrede Hansen
En 18-årig bilist flygtede i går, efter han havde påkørt en 49-årig bilist. Det skete klokken 13.50 på Jernevej ved Randersvej i Esbjerg. Den 49-årige bilist forsøgte efterfølgende at følge efter den 18-årige flugtbilist, men det lykkedes ikke for ham.
Senere på dagen fandt en politipatrulje flugtbilistens bil, som stod parkeret omkring Skolebakken i Esbjerg. Her var den 18-årige ikke at finde, men politiet fik i stedet kontakt til en 16-årig mand, der var passager i bilen. Politiet havde dog så gode oplysninger, at de senere på dagen fandt frem til flugtbilisten.
Det oplyser politiet i Esbjerg.