Den imaginære frygt

I sidste uge kunne vi læse et kækt indlæg her i Hvidovre Avis fra to DF-kvinder i kommunalbestyrelsen. Højt humør og humor betragter jeg som gode værdier, men når kækheden camouflerer en indirekte sviner til vores muslimske medborgere, der ikke spiser svinekød, finder jeg humoren skidt anvendt. Lad mig lige slå fast, at jeg naturligvis ikke synes, at svinekød skal ud af vores lokale institutionskøkkener. Men derfra til at kalde det leflen for muslimer, hvis vi tager hensyn, er mest af alt leflen for den, efter min mening, ikke-konkrete problemstilling. Lad mig i øvrigt lige minde om, at vi - selv om de desværre går stille med dørene - også har jøder og jødiske børn i Hvidovre, som ikke spiser svinekød. Ingen vil vel hævde, at vi ikke skal respektere deres religion og fravalg af svinekød? Ligeså med katolikker, der i nogle tilfælde ikke spiser fisk om fredagen. Men for at komme tilbage til sagen: Mig bekendt har vi fortsat ikke haft nogen sager i Hvidovre, hvor forældrebestyrelser og institutionskøkkener har følt, at deres ret til svinekød blev begrænset eller knægtet. Hvis det alligevel forholder sig sådan, så synes jeg, at de pågældende skal melde ud - frem for at bøje nakken. Det støtter jeg dem gerne i. I indlægget fra førnævnte DF'ere fremkom desuden en pointe, som kunne virke overraskende. I hvert fald, hvis man var en af dem, der deltog i det kommunalbestyrelsesmøde, hvor skolemad blev drøftet. I følge førnævnte var årsagen til fravalget af en udbyder, at udbyderen "pralede af Halal-mærket" kød. Det var et standpunkt, der overhovedet ikke kom frem på mødet. Der blev der derimod lagt vægt på at fravælge den udbyder, som et flertal af "smagegruppen" havde valgt, med en helt anden argumentation. DF vil åbenbart hellere lægge vægt på den imaginære frygt end lytte til dem, der skal have maden i munden. Nå, men god tur til Italien. Det bliver spændende at se, hvad udvalget får ud af turen.