Fortsæt til indhold

Venskabelig kast med kugler i Bylderup-Bov

Arkiv
Arkiv

Tirsdag eftermiddag mødte Tinglev Petanqueklub op på Seniorklubben i Bylderup-Bovs baneanlæg bag Slogsherredshus, til den årlige venskabsdyst om et par flasker rødvin. Inden kampene gik i gang blev der serveret kaffe og hjemmebag.
Herefter gik man ud i det meget flotte solskinsvejr, hvor alle skulle igennem tre kampe, der afvikledes med meget forskellige resultater.
Der var således hele ni personer der inden sidste runde kunne løbe af med sejren, men her tabte så fem personer der sidste kamp.
Der blev således kun fire personer der vandt alle deres tre kampe og ligeledes kun fire personer som ikke prøvede at vinde. Der var præmier til: Carl Steinbek og Paula Jacobsen, Seniorklubben Bylderup-Bov, Egon Madsen, Benthe Larsen og Dorrit Kristensen, Tinglev Petanque. Efter kampene blev der hygget med Grillpølser og kartoffelsalat.