Kendt racerkører kommer til Odense
Den 20. august afholdes der igen det såkaldte Sportscar Event i HCA Airport, hvor der bliver samlet ind til blandt andet Børnecancerfonden.
Fynboerne og især de mandlige bilelskere vil få muligheden til at afprøve en masse eksklusive sportsvogne, såsom Ferrari, Bugatti og Lamborghini. Ikke desto mindre vil den kendte racerkører og ambassadør Jason Watt deltage i arrangementet.
Der vil være rigelig mulighed for at se, opleve og prøvekøre sportsvogne ved dette års Sportscar Event, der bliver holdt på H. C. Andersen Airport i Odense
Adgangen er gratis til arrangementet og man støtter Børnecancerfonden, når der bliver købt en tur i en af de hurtige biler.
Ambassadør for eventet er den tidligere professionelle racerkører Jason Watt, som den 20. august også kommer til at være kører i en af sportsvognene. Jason Watt blev for et par år siden spurgt, om han ville deltage i børnedagen og køre de kræftramte børn og deres pårørende ture i sin bil.
”Jeg sag ja til det med det samme. Hele oplevelsen med Sportscar Event er bare fantastisk, når man efter en køretur ser de brede smil på de små personer. Man føler, at man har været med til at give et lille positivt afbræk i et lig med sygdom fra morgen til aften. Lige siden har jeg været fast inventar i Sportscar Event,” siger Jason Watt, der nu er foredragsholder.
Allerede nu ser Jason Watt frem til, når eventet kommer til Odense og har en del ting, som han glæder sig til at opleve igen. Han selv tager sin egen Ford GT med.
”Jeg glæder mig til det de brede smil og de mange tusinder af hestekræfter samlet på et sted i den gode sags tjeneste. Jeg glæder mig til at give folk en køretur, som de sent vil glemme og høre deres ”tak”, mens de gladelig betaler for oplevelsen og på den måde donerer til de tre formål Sportscar Event har valgt at støtte i år”, fortsætter Jason Watt.
Børnecancerfonden, Trygfondens familie ved Skejby Sygehus og Lukashuset er de tre formål, som bliver understøttet i år.
I 2015 nåede man op på et samlet beløb på 2,9 millioner kroner.