Fortsæt til indhold

Blandede bolsjer

Seriefodbolden er kommet i gang med blandede resultater

Arkiv
ebo@hvidovreavis.dk

I serie 2 sikrede oprykkerne fra Rosenhøj et uafgjort resultat mod Hundige efter en målløs kamp. Avedøre tabte 3-1 til Måløv, og så tabte Friheden med 3-2 hjemme mod Frederiksværk i en kamp med hele tre straffespark. I serie 3 kom nedrykkerne fra A-Team godt fra start med en smal 1-0 sejr over ØsterN. New City var helt ustyrlige mod Hundige i serie 4, hvor det blev til sejr på hele 7-3. SBV 09 stod ikke tilbage for den præstation, da de besejrede Torslunde/Ishøj med 8-4. Lejerbo indledte sæsonen i serie 4 med nederlag på 1-2 mod Torpedo Vestegnen. FC Hvidovre tabte 3-1 til Rosenhøj i serie 4. Hvidovres to divisionsmandskaber i U17 og U19 tabte begge. U17 med 2-3 til Haderslev og i U19-kampen blev det 0-1 til SønderJyske.