Rockmyter og- legender
Avedøre Bibliotek fejrer klassisk rock med en filmaften!
I forbindelse med udstillingen kaster vi et blik på filmen om den legendariske rockchick-gruppe, The Runaways, som slog igennem med hittet “Cherry bomb”, og finder ud af, hvad der er sandt og falskt om denne banebrydende rockgruppe. Myter og legender er et bredt emne, som kan involvere alt lige fra mytiske væsner til vandrehistorier, men denne aften er dedikeret til de få unikke personer, som vi idoliserer fra filmens og musikkens verdens og som med tiden får guddommelig status og dertilhørende historier, som måske, måske ikke, er sande. Det bliver en aften med rebel rock, popcorn og cola. Det foregår onsdag den 31. august, kl. 19 til 21 på Avedøre Bibliotek. Prisen vil være 20 kr. inkl. billetgebyr for god underholdning og forplejning. Billetterne kan købes på Billetlugen.dk eller på bibliotekerne i Hvidovre.