Fortsæt til indhold

Sergej Cubars gør comeback

Fyrre, fed og færdig gælder ikke for Sergej Cubars - i denne sammenhæng er det fyrre, frisk og fabelagtig

Arkiv
sport@hvidovreavis.dk

- Vi har længe ønsket at kunne drage nytte af Sergej på isen, fortæller Jesper Kristoffersen fra klubben. - Vigtigst af alt, har Sergej også selv haft lyst til at bidrage. Med en familie at tage hensyn til, har timerne været vanskelige at grave frem, men nu er vi lykkes med at finde en balance, der tilgodeser alle. Vi får en ekstrem værdifuld spiller tilført. En topprofessionel person på alle parametre, hvilket også er den tungtvejende årsag til, at Sergej overhovedet kan levere et comeback. Han har siden sit stop holdt sig i fremragende form, og lignede allerede ved første træning en, der aldrig havde hængt skøjterne på knagen. Det er vitalt for vores unge trup at have en håndfuld rutinerede spillere, der kan tage presset af, når vi går på isen. Her får Sergej en betydelig rolle... Da Sergej Cubars tilbage i 2013 valgte at stoppe karrieren, blev hans trøje efterfølgende hejst op i taget, hvor den med nummer 41 pryder Allan Villadsen Ishockey Arena. Den bliver dog ikke pillet ned nu, i stedet genoptager Cubars Senior karrieren med nummer 18, der var det nummer Cubars debuterede i for Hvidovre IK i 1997.