Fortsæt til indhold

Der strikkes på livet løs i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

SUSAN MONIQUE glæder sig over at kunne fortsætte StrikkeCaféen i Magistergården ved kirken i september: - Alle er velkomne med deres håndarbejde, strik, hækling, broderi, patchwork etc. Vi arbejder på egne produkter. Dog ser vi gerne, at alle strikker et par små strømper eller/og huer til sundhedplejerskerne og de små nye i kommunen. Det kan afleveres på selve strikkecaféen, siger hun. - Det er hyggeligt at sidde sammen med andre og lave håndarbejde. Min filosofi er, at det også er afstressende; så hvis man skal ned i gear, er det en god hobby. Susan Monique er uddannet håndarbejdslære med strik og hækling, som speciale, og hun hjælper gerne med opskrifter og teknikker. Her mødes man mandage kl. 15.00 til 17.30 på følgende dage 12. og 26. september, 10. og 31. oktober og 14. november samt 12. december. Det koster kr. 30,- og der serveres kaffe/te og en hjemmebagt muffin