Fortsæt til indhold

70-årig mand sparket bagfra i ryggen efter konfrontation med 5-6 unge

Arkiv
Jeppe Rafn

En mand på 70 år blev lørdag klokken cirka 19.30 sparket bagfra i ryggen, så han faldt og fik en hudafskrabning på sin venstre hånd.
Episoden skete ved parkeringspladsen i Klostergade i Kolding, hvor manden ifølge politiet var blevet antastet af 5-6 unge af formentlig afrikansk herkomst.
Ifølge politiet var der en 'hård ordveksling' mellem parterne, hvorefter den ældre mand altså blev sparket ned bagfra af en af dem. Herefter stak de af.
"Vi ved ikke, om de unge havde haft til hensigt at stjæle fra ham," siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi.
Den 70-årige mand er fra Kolding.