Fortsæt til indhold

Vind eller forsvind-match

Arkiv
Arkiv

Mandag aften skal Esbjerg Vikings bevise at finalen i Metal Speedway League 2016 skal til Esbjerg. Med en sejr, kan de komme op på siden af Region Varde Elitesport, der indtager førstepladsen i stillingen.
Team Fjelsted byder Esbjerg Vikings velkommen til en af sæsonens sidste matcher, der meget vel kan være afgørende for Esbjerg, som har mest at kæmpe for i mandagens match. En finale står på spil, når esbjergenserne skal forsøge at nå op på siden af Vardes 24 point.
Sidst de to hold mødtes, kørte Esbjerg fra matchen med sejren. Sejren lød på 45-39. Dette skal fynboerne nu prøve at lave om på. De er allerede godt på vej mod semifinalerne, men med en femteplads og 16 point, ligger de i øjeblikket side om side med Slangerup Speedway Klub.
For Esbjerg er det dermed en vind eller forsvind-match, da alle point er afgørende. Med en sejr, der også vil udløse det vigtige bonuspoint, da Esbjerg vandt det første møde mod fynboerne, kan de sætte 3 vigtige point på tavlen og igen indtage førstepladsen i Metal Speedway League.
A-køreren for Fjelsted, Peter Kildemand, skal ikke være sen til at give Esbjerg kamp til stregen. Køreren, der ofte scorer over 14 point i en match skal nok gøre sit for, at Fjelsted kan tage sejren på hjemmebane.
Fjelsted har valgt at introducere det lettiske talent, Andrej Lebedevs i mandagens holdopstilling. Hjemme i Letland er han i fuld gang med en kometkarriere inden for speedway, og det skal derfor blive spændende at følge ham på Fjelsted Speedway Center.
Matchen køres på Fjelsted Speedway Center den 29. August med start kl. 18.00
Holdopstillingen til mandagens opstilling:
Fjelsted:
1. Peter Kildemand
2. Andrej Lebedevs
3. Patrick Hougaard
4. Frederik Jakobsen
5. Daniel Kaczmarek
Esbjerg:
1. Patryk Dudek
2. Tobiasz Musielak
3. Rene Bach
4. Jesper Søgaard
5. Patrick Hansen