Unge nægtede at forlade skole
Betjente måtte bortvise større gruppe unge mennesker fra Den Tyske Skole
Mikkel Hansen
En pedel på Den Tyske Skole i Sønderborg måtte i går ringe efter politiet, da en større gruppe unge mennesker nægtede at forlade skolens område. De opholdt sig i skolegården, hvor de skabte uro.
Da politiet nåede frem, var der en gruppe på 7-8 personer i alderen 16-18 år på stedet. De blev bortvist af politiet, hvorefter de forlod skolen.