Fortsæt til indhold

Snart lukkes en del af motorvej i Hvidovre

Arkiv
Arkiv

I weekenden den 26.-28. august kan bilister, der havde tænkt sig at køre via Holbækmotorvejen via Folehaven og Avedøre Havnevej, forvente længere køretid.
Banedanmark lukker nemlig strækningen kortvarigt.

- Den midlertidige lukning af Holbækmotorvejen sker for at skabe plads til montagen af en ny stibro henover motorvejen mellem Hvidovregade og I. G. Smiths Allé i Hvidovre, der af hensyn til sikkerheden ikke kan lade sig gøre, mens der er kørende trafik på motorvejen, lyder det i nyhedsbrevet fra Banedanmark.

Trafikanter i retning mod København skal således fra fredag aften den 26. august kl. 22.00 i stedet benytte omkørselsruten via Avedøre Havnevej og Roskildevej. Se i øvrigt billedet.

I retning mod Brøndby (ud af København) går omkørselsruten via Gammel Køge Landevej og Avedøre Havnevej.
Stibro erstatter gangtunnel under Holbækmotorvejen

Den nye stibro etableres mellem Hvidovregade på den nordlige side af Holbækmotorvejen og I. G. Smiths Allé på den sydlige side af Holbækmotorvejen.

Stibroen skal erstatte den stitunnel, der tidligere gik under Holbækmotorvejen og som blev fjernet i forbindelse med byggeriet af Hvidovretunnellen.