Fortsæt til indhold

Fokus er lagt på lænestole

Arkiv
Arkiv

I møbelforretningen vil der nemlig udelukkende være lænestole i udstillingen. Det betyder til gengæld, at der vil være lænestole, der passer til en hver smag og størrelse, fortæller indehaver af MK Lænestole Michael Kramer. - Vi får nok noget der nærmer sig Sjællands og Danmarks største udvalg i lænestole, siger Michael Kramer. I udvalget af lænestole vil der således kunne findes stole, der passer helt til det individuelle ønske, behov og smag. Michael Kramer er i øvrigt ikke ny i møbelbranchen. Han er nemlig barnebarn af Børge Kramer, der åbnede Kramers Møbler i 1951. Michael Kramer selv blev ansat i butikken i 1994, og da hans morfar døde i 1997 overtog Michael Kramer “Kramers Møbler”. Med åbningen af MK Lænestole håber Michael Kramer at imødekomme den efterspørgsel, som han har oplevet på netop gode lænestole til både yngre og ældre. Med fokusset på kun en type møbel imødeser han desuden behovet for at kunne afprøve mange modeller, før man beslutter sig for et eventuelt køb. - Men vi kan da også sørge for sofa til lænestolen, så skal man bare lige en tur forbi Damhus Møbler, siger Michael Kramer. Ud over MK Lænestole og Damhus Møbler ejer Michael Kramer desuden to Hästens-forretninger. Forretningen på Hvidovrevej åbner den 5. september, hvor et stort udvalg af lækre lænestole vil møde kunderne. Den 10. september holdes der endvidere åbent hus fra kl. 10-14, hvor man kan få lidt til ganen, hvis man lægger vejen forbi den nyindrettede forretning.

Foto: Michael Kramer (th.) ejer Mk Lænestole. Tom Pajesø til venstre kommer til at være i forretningen til daglig.