Fortsæt til indhold

Vi mangler kvalitet i offensiven

Angriberen er lettere irriteret over, at OB ikke viser større skarphed i hjemmekampene

Arkiv
Arkiv

Efter 0-1-nederlaget til AC Horsens har OB nu kun vundet én af efterårets syv spillede kampe.
Hvad værre er, at OB er gået fra Trefor Park uden at score i tre hjemmekampe - nemlig mod Silkeborg, Viborg og AC Horsens.
Ifølge Rasmus Festersen, der har startet på toppen i de tre målløse opgør, er offensiven bare ikke skarp nok lige for tiden.
"På mange måde ligner det jo lidt nogle af de andre hjemmekampe, vi har spillet. Vi har en del spil og muligheder, men ender med ikke at få scoret," siger han til OB´s hjemmeside og uddyber efterfølgende:
"Nogle gange kan man lave fire mål på fem chancer, og andre gange har man 25 forsøg uden at lave et eneste mål. Det vidner også om, at kvaliteten i det offensive ikke er der i øjeblikket."
OB spiller næste kamp lørdag i Superligaen d. 10. september i Parken mod FCK. Forinden venter en pokalkamp mod Vejle Boldklub d. 7. september.