Sædding Centret bliver storsponsor for SGI-Børnefodbold
Sædding Centret har i netop indgået en storsponsoraftale med SGI-Børnefodbold
I aftalen indgår der, at Sædding Centrets logo være at finde på trøjer og på træner/leder tøj, en afvikling af en minifodboldturnering, CenterCup og en pengegave til klubbens traditionsrige julekalender.
Det oplyser centret i en pressemeddelelse.
Med storsponsoratet styrkes samarbejdet og giver Sædding Centret synlighed ikke blot på spilledragter, men også på SGIs hjemmeside og sponsorvæg, hvor Sædding Centrets logo findes.
SGI-Fodbold har også forpligtet sig til at hjælpe Sædding Centret med afvikling af flere aktiviteter blandt andet vækning af julemanden.
"Vi har været glade for vores samarbejde med SGI-Fodbold og er glade for den goodwill, det giver centret, at vi støtter op om den lokale fodboldklub, som prioriterer ungdommen meget højt.
Vi finder det naturligt at udbygge vores tilknytning til klubben,” udtaler formanden for Sædding Centret Michael Ørfjell.
Også hos fodboldklubben er der jubel over det nye sponsorat fra det lokale center i Esbjerg.
"I en tid hvor mange virksomheder samler deres sponsorater i eliteklubber, er det dejligt, at Sædding Centret har valgt, at blive stor-sponsor i vores breddeklub. Der er indgået en rigtig god aftale, der betyder, at vi kan gennemføre nogle af de aktiviteter for vores børn og unge, som vi ikke tidligere har haft mulighed for," siger Henrik Østergaard Pedersen fra SGI fodbold, samtidig med, at han pointerer, at SGI er ekstra glade for sponsoratet i år, hvor klubhuset skal renoveres for cirka 300.000 kroner.
"Vi er overbevist om, at vi har meget at tilbyde hinanden”, siger Michael Ørfjell, der håber, at medlemmerne stadig vil lægge deres indkøb i Sædding Centret.
Næste aktivitet er SGI CenterCup, der afvikles på Sædding Centrets centertorv lørdag d. 3. september om formiddagen.