Hun forstår at motivere til træning
- Der var jo ikke nogen der sagde, at I skulle sætte farten ned, så I kunne stoppe præcis PÅ målstregen, siger Tanja Kleist Konradsen.
Tonen er bestemt, venlig og drillende - for Tanja Kleist Konradsen vil gerne have alle til at give den max gas, når hun mandag aften træner en lille gruppe kvinder og mænd i Lodsparken ved Hvidovre Havn.
Gruppen hedder Joggers By Choise, og Tanja Kleist Konradsen er træner og programlægger for motionsprogrammet, der både rummer løb, styrke og pulstræning. De i alt 12 deltagere i aftenens program har lige løbet intervaller, hvor de konkurrerede mod hinanden to og to.
Tanja Kleist Konradsen er fysioterapeut og medlem af Hvidovre Kulturåd, og hun er så god til at træne, at en af motionisterne har skrevet til Hvidovre Avis, for at fortælle hvor motiverende hun er.
- Hun gør det altså virkelig godt, siger Tommy Norling Pedersen.
Læs mere om Tanja Kleist Konradsen og Joggers By Choise i næste Hvidovre Avis