Fortsæt til indhold

Følges fra skole til dansetime

Arkiv
Arkiv

Det bliver forfriskende, nyt og moderne men hvis du bare har haft danset lidt før, kan du sagtens følge med. Mandag aften strammer vi op i alt det der dingler. Så vil du gerne strammes op i trygge omgivelser, så kom mandag aften hvor Jeanette Juncker og jeg som sædvanlig står kampklar. Onsdag kommer Mariama Ambrose og fortryller med hendes fede groves og torsdag kommer Jan Christiansen og styrer teknikken. - Daniella Raanum Aagaard er tilbage torsdag aften og det er intet mindre end stort. Lørdag er som altid store børnedag. Forældrene hygger i kælderen med dagens avis og en kop kaffe mens børnene har en fest i salen. Åh jeg glæder mig til at se jer alle sammen og alle de nye, siger Mette Hamm.

Studio Jazz & Motion byder op til ny dansesæson.

Følgeordning

- I år tilbyder jeg følgeordning fra Præstemoseskolen, Hvidovre Privatskole, Holmegårdsskolen og Lykkeboskole. Det kan være svært at nå de hold der ligger først på eftermiddagen, så derfor tilbyder jeg, at en pige fra danseskolen kommer og henter jeres barn fra skolen og sørger for det kommer til sin dansetime. Det drejer sig om timerne tirsdag og fredag. Jeg håber at flere vil benytte sig af ordningen.... Endelig kontakt mig, så finder vi ud af det, siger Mette Hamm. - Jeg vil gerne takke for det brag af en opvisning vi havde i foråret. Er sikker på at Brøndbyhallen ikke er den samme! Jeg bliver altid så glad når jeg ser hvad dansen gør ved os. Pludselig har man noget tilfælles med hende den irriterende fra forældre bestyrelsen og pludselig kan man blive rørstrømsk og glæde sig på andres vegne. Tid og sted forsvinder. Jeg elsker det. Yngste deltager er ikke blevet 3 år og ældste er over 80 år. Alle viser de stolt hvad de har knoklet med at lære i løbet af sæsonen. Så stort!, siger Mette Hamm. - Jeg glæder mig til at byde jer alle velkommen til en ny dansesæson i Studio Jazz og Motion i Hvidovregade. Altid som vi kender det, husker det og elsker det, slutter Mette Hamm.

Jazz & Motion