Kapselkaffe-elskere får Nespresso-butik i Rosengårdcentret
Kapsel ind, tryk på knap, vent ni sekunder og så er espressoen klar.
Kapselkaffe bliver mere og mere almindeligt, og nu åbner Nespresso en butik i Rosengårdcentret.
Det oplyser kæden i en pressemeddelelse.
"Det har længe været et stort ønske for os at komme tættere på vores kunder i Odense, og pop-up-formatet giver os mulighed for at gøre netop dette. Vi ser derfor meget frem til at åbne den nye Pop-Up Boutique i Rosengårdcentret, der har en attraktiv beliggenhed og et rigtig godt kundegrundlag fra Odense og omegn. I den nye Pop-Up Boutique i Rosengårdcentret vil vores kunder kunne opleve vores univers og de mange services, vi tilbyder. Her vil man blandt andet kunne aflevere sine brugte Nespresso kapsler til genanvendelse,” siger Country Business Manager for Nespresso Danmark, Fredrik Nilsson.
Nespresso fejrer den nye Boutique i Rosengårdcentret med konkurrencer og goodiebags til de 100 første købende kunder på åbningsdagen fredag den 9. september og igen til de 100 første købende kunder lørdag den 10. september.
Til åbningsfesten kan de besøgende desuden prøvesmage en række af de populære Grand Cru kaffer, der er fremstillet af nøje udvalgte kaffebønner af højeste kvalitet.
Nespresso Pop-Up Boutique ligger i gul gade i Rosengårdcentret lige over for Power og har åbent alle ugens dage.