Fortsæt til indhold

Forsvundet 17-årig pige fundet i god behold

Arkiv
Af Simon Carlson

Den 17-årige pige, som Sydøstjyllands Politi tidligere i dag efterlyste, er fundet i god behold. Det fortæller Carsten Andersen fra lokalpolitiet i Kolding.
"Vi har fået en henvendelse fra politiet i København, der har fundet pigen i god behold i nærheden af Bispebjerg Hospital. Vi var tidligt ude med en efterlysning af pigen, for vi var nervøse for hende, så vi er glade for, at hun er i god behold," siger Carsten Andersen, der ikke kan komme nærmere ind på omstændighederne for, hvorfor pigen i går aftes forlod institutionen Ryttermarksvej.
Her gik den 17-årige pige fra klokken cirka 21.15, og godt halvanden time senere modtog politiet en anmeldelse om hendes forsvinden. Politiet valgte allerede her til morgen at efterlyse pigen, da hun var i nedtrykt sindstilstand, da hun forlod Ryttermarksvej.