Fortsæt til indhold

Flere værdifulde ting stjålet fra villa

En villa på Kibsgårdsvej i Bryndum blev i går formiddags udsat for indbrud

Arkiv
Jonas Wrede Hansen

Mange værdifulde ting blev i går formiddags stjålet under et indbrud i en villa på Kibsgårdsvej i Bryndum.
Ukendte gerningsmænd fik skaffet sig adgang til villaen ved at smadre en rude, hvorefter de var inde at gennemsøge hele huset.
Fra indbruddet blev der stjålet 12 styks porcelæn designet af Bjørn Wiinblad, adskillige Royal Copenhagen kaffekopper i flere farver, Kähler-vaser, en Lenovo bærbar computer, Canon digitalkamera samt en Samsung Galaxy Note.
Indbruddet fandt sted i tidsrummet fra klokken 7.40 til 12.00 i går formiddags.
Det oplyser politiet i Esbjerg.