Fortsæt til indhold

Ungdomsskolen klar med nyt program og en omgang spændende tilbud

Arkiv
key

- Vi har et samfund, der lægger vægt på de boglige ting, og det er vi helt med på, OG STØTTER SELVFØLGELIG OP OM, men vores filosofi er, at vi skal se det hele menneske, fortæller Lise Zaar, der er viceskoleleder påUngdomsskolen. Der er således ikke blot boglige hold på programmet, men en lang række spændende og også kreative udfordringer og læringsmuligheder for Hvidovres unge. - Mennesker lærer noget om sig selv, ved at gøre noget af det de er gode til. Det kan handle om f.eks. at lave god mad, bage skønne kager, ved at sige, at man gerne vil være bedre til at lave mad og være nysgerrig. Og så kan man få en oplevelse af at være i og lære i et fællesskab. For vi lærer bedst i fællesskaber, siger Lise Zaar.

Ny tilbud

På programmet er der således både nye fag og gengangere fra tidligere år. Nogle af de nye fag i år er 3D print og design, asiatisk mad, beklædningsdesign, blogging og e-Sport - for blot at nævne nogle. e-Sport er et fag, der henvender sig til laan-entusiasterne, der gerne vil føje en ekstra og ikke mindst sund facet til computerspilleriet. - e-Sport er en udvikling af laan, hvor der sættes fokus på kost og motion oveni, fordi hvis der ikke er styr på de ting, så kan man ikke performe, fortæller Lise Zaar. Hvis man vil på e-Sport-holdet skal man således skrive en motiveret ansøgning og man bliver inviteret til en samtale inden man kommer på holdet.

Demokrati er evigt gyldigt

Af de fag, der også tidligere har været på programmet, er De Unge Stemmer, der er et hold for dem, der gerne vil lære noget om demokrati, demokratiske virkemidler og den demokratiske diskussion. - Holdet er for alle. Man behøver ikke være god til at argumentere eller at ville være politiker. Det er unge, der gerne vil noget sammen med andre og vi møder unge fra hele landet og vi gør det med det perspektiv, at de skal lære at arbejde demokratisk, siger Lise Zaar. Derudover kan man finde hold som klatrekursus, overlevelsestur, dans og ikke mindst udlandsrejser samt de mange boglige fag som matematik, engelsk, japansk, science, arabisk og mange, mange andre muligheder. Tjek programmet ud på Hvidovre Ungdomsskoles hjemmeside.