Taget med 212 kilometer i timen
Der bliver kørt meget hurtigt på motorvejen. Det kunne politiet konstatere i går
Af Peter Rasmussen
Mange må til lommerne efter at politiet fredag lavede fartkontrol på Den sønderjyske motorvej. Værste fartsynder var helt oppe på 212 kilometer i timen. Og ved den fart behøver vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi ikke at slå efter for at fortælle hvad straffen er: "Ubetinget frakendelse af kørekortet," lyder det prompte.