Fortsæt til indhold

Der er nu åbnet for tilmelding til ”Hvidovreløbet”

Arkiv
Arkiv

- Vi har en fornemmelse af at vi har en helt utrolig opbakning fra Hvidovres mange løbeglade borgere, der gerne vil bruge en søndag formiddag i den gode sags tjeneste. Det er som sædvanlig Hvidovre Lions Club og Hvidovre Atletik & Motion, der står for afviklingen af løbet der stadig har undertitlen ”Hvidovre løber fra narkotikaen”, og hvor hele overskuddet går til bekæmpelse af det stadig stigende misbrug, af både narkotika og andre rusmidler, fortæller Per Arild fra Lions. Det er ingen betingelse at man løber stærkt, men det er vigtigt at man får rørt sig, og får lidt motion. Derfor er der også i år mulighed for at man som stavgænger eller almindelig gående kan tilmelde sig løbet på flg. hjemmeside: Hvidovre-atletik.dk , og så følge instruktionerne der. Der afvikles både et børneløb på 2 km. og et voksenløb på henholdsvis 5 og 10 km. Og til børneløbet vil løbets hovedsponsor Danske Banks maskot ”PONDUS” være klar til at hilse på børnene inden løbet, og også overrække præmier til vinderne i de fire klasser. - Løbet finder i år sted søndag den 25. september, men man kan allerede nu tilmelde sig individuelt, eller som hold, og vi er meget spændte på om der er nogen der kan slå børnehuset Krogstenshave, der ved sidste års løb, tog pokalerne for både børn og voksne, slutter Per Arild.