Kvinde nappet med stjålne varer for 10.000 kroner
Rune Weitling
Det gik ikke helt som håbet for en 36-årig kvindelig butikstyv søndag aften.
Klokken 18.51 blev hun nemlig snuppet i sit kriminelle foretagende i Bilka Esbjerg. Her havde den lokale kvinde forinden været på massivt rov og stjålet elektronik, spiritus, dvd'er samt kosmetik for over 10.000 kroner.
I stedet for at komme af sted med varerne, så kom kvinden af sted med en sigtelse for butikstyveri.