Kunstnere i gang med at bygge deres værker op ved Blåvand kyst
I klitten har en flok hvide fugle slået sig ned. Din hund løber hen imod dem, men vent - de letter ikke. Det undrer du dig over, men nu er det sjældent, at en plastickande fra Ikea letter og flyver af sted! For "fuglene" er nemlig vandkander med langt "næb". Og fuglekolonien er et af 12 værker, som kunstnere fra Asien, Amerika - USA og Canada - og Europa skræddersyr til kysten ved Blåvandshuk.
Langs med kysten ved fyret er de professionelle internationale kunstnere lige nu i gang med at installere deres værker, inden udstillingen Wadden Tide åbner 1. september. Den har undertitlen Kunst i Vandkanten, og er den største event på Vadehavsfestivalen.
Men når udstillingen åbner, vil kunstnerne være taget hjem igen. Hvis du kører derud nu - i dagene op til - vil de stadig være der og gå og arbejde med deres kunst, så du kan møde dem. De fleste taler godt engelsk.
Der er små sjove opgaver til børnene i en brochure, man får på vej ned til værkerne. Medbring selv farveblyanter.
Se mere på www.Vadehavsfestival.dk.
Man kan også tage billeder og lægge på Instagram.
Se også Facebook Wadden Tide.