Driften dyrere end forventet
Udgifterne til ”teknisk service” på den nedlagte Sønderkærskole udløser en mindre budgetkorrektion
Der forventes på nuværende tidspunkt merudgifter på op til 0,8 mio. kr. samt mindreudgifter på op til 0,3 mio. kr. på udvalgets område inden for servicerammen. På den nedlagte skole - nu i kommunale papirer betegnet “Sønderkærejendommen” forventes der et merforbrug på 339.000 kr. Merforbruget skyldes udfordringer vedrørende driften - teknisk service - af ejendommen, som Hvidovre/Avedøre Stadion overtog regnskabsmæssigt den 1. august sidste år. Det viser sig nu, at Hvidovre/Avedøre Stadion ikke har modtaget tilstrækkeligt driftsbudget til ejendommen, og der er behov for en budgetkorrektion. Sønderkærejendommen benyttes af Hvidovre Privatskole, Musikskolen, Billedskolen, Kultur- og Fritidsafdelingen, AOF Hvidovre, FOF Aftenskole, Rosenhøj Boldklub, Skytteforeningen, Hvidovre Basketball Klub, Hvidovre Shinson Hapkido, Hvidovre Karateklub, Hvidovre Gymnastik af 1937 og Keglerne.