Fortsæt til indhold

Geil inviterer til bredt budgetforlig

Mandag samles byrårets medlemmer for at gennemgå de mange forslag fra forskellige interessegrupper

Arkiv
pra

Politikkerne i Haderslev mødes mandag den 5. september til budgetmøde, og borgmester H.P. Geil inviterer til et bredt samarbejde om de kommende års budget.
Arbejdet med vedtagelsen af kommunens budget for de kommende år er i fuld gang. På mandag holdes et budgetmøde, hvor alle partier er inviteret.

"På mødet på mandag inviterer jeg til det bredest mulige samarbejde om budgettet for kommunen," siger borgmester H.P. Geil.

"Processen forud for vedtagelsen af budgettet har bl.a. omfattet involvering af brugere, ansatte og ledere, og der er udarbejdet kataloger med forskellige typer forslag," siger han.

"På mødet på mandag gennemgår vi kataloget med forslag til ændringer i den kommunale service, og dermed tager vi hul på den politiske behandling af forslagene."

"Jeg ser frem til en meget åben budgetproces, og jeg håber, at vi også kan blive enige om et budget, der på nogle områder også rækker ind i 2018, hvilket jeg tror vil være til gavn for alle kommunens borgere," siger borgmester H.P. Geil.

Budget behandles første gang i byrådet den 20. september og skal vedtages den 11. oktober 2016.