Forbrydelse betalte sig næsten

Et af kampens afgørende momenter indtraf i det 52. minut, hvor Brønshøjs Patrick Naundrup begik et klodset frispark, hvor han i situationen kom alt for sent i HIF’s forsvarsfelt. Han landede ovenpå Daniel Thorup og holdt ham nede. Daniel Thorup: - Der blev sendt en dyb bold i vores bageste rum, og jeg mærkede en albue i nakken. Jeg faldt ned med en spiller ovenpå mig og kunne ikke komme op. Jeg synes, jeg blev fastholdt, og det var så det. Jeg er ikke tilfreds med, at blive holdt nede og reagerer med at kæmpe mig på benene igen. Det er vel situationen! - Dommeren vælger så at kalde Patrick Naundrup med sig til et neutralt område, hvor han efterlader ham for at tale med sin linjedommer. Tilsyneladende har han ikke selv set situationen og efter samtale med linjedommeren får vi begge et gult kort, og det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg ved ikke, hvad linjedommeren har set, men dommeren fortæller mig, at jeg får mit kort for usportslig optræden. Det er sådan en standardreaktion, man har, når man synes retfærdigheden skal ske fyldest... - At jeg så kort forinden havde fået et gult kort og dermed fik et rødt ved episoden, synes jeg ikke var rimeligt. Han vidste jo godt, at et gult kort til mig ville have den konsekvens. Vi havde jo fået frisparket, så enten skulle han, efter min opfattelse, have talt alvorligt med os begge eller have givet et rødt kort til os begge. Nu fik Brønshøj jo en stor fordel af at begå et frispark. Det betød, at vi spillede omkring 40 minutter i undertal...

Tid til nytænkning?

HIF havde bolden meget, som vi har oplevet det i samtlige kampe i efteråret. Men det var så som så, hvad der blev skabt af chancer. Jacob Ingvarsen er meget alene og hele tiden opvartet af 2-3 modstandere. Selvom han arbejder stenhårdt er det ulige vilkår. Kanterne arbejder også hårdt, men kommer de bagom modstanderen og får sendt bolden ind foran mål, er der kun en tæt markeret Jacob Ingvarsen til at tage imod. Afslutninger fra distancen til at lukke et massivt forvar på, sker for sjældent og dybdeløbene, for at skabe uro hos modstanderen, sker heller ikke. Dermed er HIF for forudsigelige at spille mod, og det var måske en idé at spille med to faste angribere? Trænerne har valgt at benytte stort set de samme spillere i en startopstilling. Store og stærke Luca Dumic er således ikke blevet prøvet sammen med Jacob Ingvarsen som et angrebspar. Jonas Hebo har fået meget lidt spilletid, og det bliver man heller ikke en bedre holdspiller af. Jonas Hebo er jo en kreativ spiller på mange måder, men også med store mangler i erobringsspillet og de defensive pligter. Han skal lave om på spillefacon, der ikke har bragt ham videre i karrieren. Det kan kun han ændre på, men så skal han også selv forstå det og i spil. HIF’s koncept med hurtig boldomgang og boldsikkerhed har gjort meget godt for holdet, men det har ikke fået HIF til at sprudle. Resultaterne er stadig fine, og HIF har ikke tabt en kamp endnu. Men måske kan man løfte holdet en tand til ved at bruge hele bænken og få de mere sultne spillere i spil? Louka Andreassen kom ind efter en træt Jacob Ingvarsen og leverede varen. Han havde energien og ydede. Paradoksalt nok havde HIF flere muligheder i spillet i undertal end 11 mod 11.