Linedance byder op til endnu en sæson
Arkiv
- Vi er meget glade for at danse i de dejlige lokaler i Lille Friheden, der ligger centralt og dejligt tæt på S-tog og busser, så alle næsten kan komme tørskoet til dans hele sæsonen igennem, siger Grethe Vestergård fra foreningen. Sæsonen 2016-17 begynder torsdag den 1. september og prisen for medlemskab er kr. 50,- og en danseafgift på kr. 10,- pr. gang samt pr. hold der danses. Der danses i dagtimerne på mandage og torsdage. - Linedance er rigtig god motion, og det sociale samvær vægtes højt. Man har ingen partner, og der er hold for begyndere og op til de rutinerede dansere, så alle kan være med, siger Grethe Vestergård. Man kan få ydereligere information på hjemmesiden aiflinedance.dk.