Hat-trick i sæsonpremieren
Divisionsreserverne kom rigtig fint fra start i serie 1
- Vi kender Prespa rigtig godt og ved, at de har et dygtigt hold med mange gode spillere, fortalte træner Thomas Brundby efterfølgende. - Især i medgang er de gode, så derfor var det også uhyre vigtigt, at vores målmand Deniz Önder reddede et straffespark ved stillingen 0-0. Det var måske forskellen på, om Prespa kom godt i gang, eller vi fik vores spil til at flyde. Daniel Chukwumah bragte os i front og Alexander Valbjørn gjorde det til 2-0 inden pausen. - Straks i 2. halvleg fik Prespa et nyt straffespark, som fra vores synsfelt lignede ren film. Men det scorede Prespa på. Louka Andreassen svarede hurtigt igen direkte på frispark til 3-1 og scorede igen på straffespark til 4-1. Det var Jacob Jensen, der blev begået straffespark mod. Herefter mistede Prespa noget af gejsten. Vi havde mange kræfter tilbage, og det betød yderligere tre mål. Daniel Chukwumah scorede til 5-1, Alexander Valbjørn til 6-1, inden Louka Andreassen fuldbyrdede sit hat-trick med mål til slutfacit 7-1... - En dejlig sejr og en rigtig god start på serie 1. Vi møder Vanløse mandag, inden Hvidovre Avis udkommer, men her har vi revanche til gode efter et 0-4 nederlag i foråret...