Bi Night hos Fabrikanterne
Til Vejle By Night sætter Fabrikanternei Vejle Midtpunkt fokus på bier. For de har fået bybier på taget
By Night den 2. september bydes på biprodukter hos Fabrikanterne i Nørregade. Og det skal forstås på mange måder.
”Vi har fået bybier på taget, og til foråret vil vi derfor lave en bi-festival, men tager lidt forskud på det til By Night. Her kan man blandt andet smage kaffe med honningsmag, prøvesmage honning på brød fra Brød & Co. eller være med i to workshops. Den ene med at lave lys af bivoks eller en, hvor man laver læbepomade af honning,” forklarer Marit fra Fabrikanterne.
Og som et lille bistik ind i historien kan nævnes, at de mange designere med videre, som holder til hos Fabrikanterne, også laver et udsalg af bi-produkter. Altså sælger ud af prototyper.
Og bierne på taget? Nej, dem får man ikke lov at besøge. De får fred, selvom der er Bi Night.