Fortsæt til indhold

Hvidovrelisten vil inddrage grundejer-foreninger

Rapport om Allingvej, udført for til 125.000, bør drøftes med de berørte borgere, lyder forslag til kommunalbestyrelsen

Arkiv
Arkiv

Det mener Hvidovrelisten, der til det kommende kommunalbestyrelsesmøde har stillet foslag om, at netop grundejerforeningerne langs Allingvej indkaldes til møde. Teknik- og Miljøudvalget (TMU, red.) blev ellers på seneste møde orienteret om, at Allingvej ikke vil blive ændret væsentligt, når Banedanmark har færdiggjort arbejdet på strækningen. Således er der i følge Hvidovre Kommune ikke længere “forudsætninger” for at indkalde grundejerforeningerne til møde. - At Banedanmark alligevel ikke har ønsket at inddrage dele af Allingvej ændrer dog ikke på, at vilkårene, i form af støj, for beboerne i området langs Allingvej, bliver ændret med åbningen af København-Ringstedbanen, skriver Hvidovrelisten i deres begrundelse for at stille forslaget.

Rapport til 125.000 kr.

Tilbage i februar 2014 besluttede et enigt Teknik- og Miljøudvalg, at der skulle udarbejdes en rapport, der skitserede, hvordan Allingvej fremtidigt kunne komme til at se ud. Forvaltningen vurderede, at rapporten ville koste omkring 125.000 kr. at få udarbejdet. Det er præcis denne rapport, som Hvidovrelisten alligevel ønsker at inddrage grundejerforeningerne i. Desuden skrives det i dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet, at Hvidovrelisten ønsker, at det samtidig vurderes, om Allingvejs status fremadrettet kan ændres til sekundær trafikvej.